Oplev fantastisk skiløb under din skiferie til Skeikampen
Fra toppen af Skeikampen - i 1123 meters højde - er der en pragtfuld udsigt til de mange snedækkede fjelde, hvor du kan opleve alpint skiløb. Det er et smukt syn ud over de mange pister i forskellige sværhedsgrader. Her finder du nemlig både grønne, blå, røde og sorte pister, så både nybegyndere og øvede skiløbere kan få en fantastisk skiferie med masser af udfordringer.
Nybegyndere, børnefamilier og lettere øvede skiløbere finder sig hurtigt til rette i alpinanlægget i Skeikampen, der med sin beliggenhed tæt på hytter, hoteller og lejligheder gør det nemt at klikke skiene på og komme af sted. I Skeikampen er du altså aldrig særligt langt væk fra pisterne.
Der er dog også rigeligt med udfordringer til de erfarne skiløbere i Skeikampen, så hvis du har mange skiferie i rygsækken, kommer du ikke til at kede dig her. Her er både røde og sorte pister, hvor du kan teste dig selv af.
Skiområdet ved Skeikampen kan bryste sig af et godt system af lifte samt snekanoner til perioder, hvor sneguderne holder pause. Skeikampen er med den hurtige lift, som bringer jer til toppen af bjerget i lyntempo, et af Norges kendte alpincentre. Når solen går ned i horisonten, og familien hygger sig sammen i hytten foran pejsen, så ved man, at Norge er for både krop og sjæl.
En af de nærliggende destinationer er Austlid, som ligger i Gudbrandsdalen. Her finder du et pragtfuld landskab samt skønne langrendsløjper, hvor du kan nyde roen omkring dig. Austlid er omkring fire kilometer fra alpincentret i Skeikampen, og herfra kan du tage en skibus, hvis du ønsker at opleve de ugenerede langrendsløjper.
Oplev Skeikampen by
Udover alpint skiløb, så byder Skeikampen også på sjove fritidsaktiviteter og afslapning for hele familien. Derfor er området perfekt til en hyggelig skiferie for både store og små.
Der er naturligvis indkøbsmuligheder, en sportsbutik samt flere serveringssteder både i og uden for skiområdet. Der er altså gode muligheder for hyggelig afterski med kolde øl eller en dejlig middag på en af byens restauranter. Besøg eksempelvis Segalstad Seter, som er en café og bar. Her kan du blandt andet nyde en drink efter en lang og dag i sneen. På nogle serveringssteder er der også livemusik om lørdagen.
Vil du nyde en skifri dag i Skeikampen? Så kan du med fordel benytte dig af nogle af uge-aktiviteterne eller gøre et afslappende ophold i den lækre spa-afdeling på Thon Hotel Skeikampen. Her kan du nyde en rolig eftermiddag i saunaen og få løsnet musklerne.
Skiferie i Skeikampen for børn
I Skeikampen ønsker man, at børnefamilier skal føle sig godt tilpas og være trygge, når de står på ski i området. Derfor er faciliteterne til både børn og forældre helt i top. Du finder et afgrænset børneområde med blandt andet transportbånd og karrusel, som gør det nemt og rart for de helt små at gøre sig de første erfaringer med ski under fødderne. I bunden af pisten og tæt på alpincenteret, er der muligheder for at grille samt god plads til leg.
Hvis de yngste skal udfordres en lille smule, så har området, som nævnt, flere gode grønne og blå pister. Her er der god plads til, at børnene kan udfolde sig og blive endnu bedre på ski. I Skeikampen kan du være sikker på, at de yngste får en skøn førstegangsoplevelse i sneen.
Andre sjove aktiviteter i Skeikampen
Skeikampen i Norge byder på meget mere end bare skiløb, så derfor kan du altså få en masse ud af ferien, selvom du muligvis ikke er den største skientusiast. I området kan du nemlig også:
- Prøve ski-run eller go-cart kælk
- Opleve kanefart eller hundeslædetur
- Komme på skiudflugt med en guide
- Prøve Air-board
- Opleve naturen på skisko
- Tage på skøjtebane (med mulighed for at leje skøjter)
Disse oplevelser er ideelle både for børn og voksne, hvilket gør området til et oplagt valg for børnefamilier. Rejser du eksempelvis med yngre børn, der gerne vil have en pause fra skiene nogle dage? Så er der masser af andre sjove ting, som I sammen kan udforske i Skeikampen.
OBS! Ved bestilling af en rejse til norden, skal bestillingen først accepteres af vores samarbejdspartner, før OnlineSki kan bekræfte reservationen endeligt. Bemærk også, at vores skirejser til Norge er uden guideservice. Vi glæder os til at hjælpe dig med din skiferie.