|
I Berchtesgaden bor der ca. 20.000 indbyggere med opland. Mange af dem arbejder til dagligt med turisme i form af de ”næsten alle sammen” har deres eget hus med en eller flere ferielejligheder i. Højsæsonen er dog om sommeren og i modsætning til Østrig og Norge er vintersport og gæster fra Danmark noget nyt.
Selve byen er utrolig hyggelig og bestemt et besøg værd en eftermiddag hvor benene er ømme. Der findes mange små hyggelige restauranter, butikker, cafeer med mere. Ud over dette findes der et større badeland og en skøjtehal hvor hele familien kan hygge sig.
Skiløbet
Skiområdet består af 6 mindre anlæg med over 50 km pister. 50 km pister lyder måske ikke af så meget hvis man kigger til Østrig. I området er der flest blå og røde pister og et par sorte nedfarter.
Men i Berchtesgaden hvor pisterne er fordelt over 6 områder betyder dette at der meget sjældent er lift køer og man får fornemmelsen af at man kommer til et nyt område hver dag, da områder ikke hænger sammen.
Man vil på denne måde heller ikke føle man kun køre op og ned af de samme 2 pister hele ferien.
Er man til langrend findes der også her gode muligheder for nogle flotte løjper og naturoplevelser.
Mere end 75 km præparerede langrends løjper ligger og venter på Jer.
Skiområdet
Obersalzberg er et rigtig godt sted til den første dag hvor de mindst krævende løjper ligger. Løjperne ligger på solsiden af bjerget og der er 4 træklifter og 4 nedfarter 3 blå og en rød så der nok til en dag. Her er ganske enkelt det perfekte skiområde for begyndere eller folk der har været af sted et par gange før til Norge eller Sverige.
Götschen vil være et super sted for de lidt bedre skiløber der ønsker at få hjertet til at slå noget hurtigere. Her findes en god lang blå ”skovtur” samt en stejl rød løjpe som de professionelle kvinder bruger det årlige Super G løb som afholdes hvert år i januar. Under stolelifter findes der ligeledes en sort nedfart som er for de øvede skiløber og som har modet. To gange om ugen er der aften skiløb med lysløjpe (Mod betaling)
Hochschwartzeck er et skiparadis for både små og store. Der findes de del blå nedfarter gennem skoven og for de mere øvede er der røde nedfarter. Der er ligeledes en lille kælkebakke hvor de helt små kan hygge sig. Gode parkeringsmuligheder.
Jennerbahn området er for de lidt mere rutinerede, hvor de længste nedfarter også findes. Dog er nedfarten fra mellem station og ned blå, hvilket betyder at hele familie roligt kan tage på Jennerbahn. Flere steder i området er der desuden gode afmærkede langrendsløjper. I bunden af Jennerbahn er der også et stort børneområde som er utrolig godt for helt nybegyndere. Der er en træklift og 2 små transportbånd hvor alle kan være med. Og de øvede kan nyde Jennerbahn´s udfordringer mens resten af familien står lige neden for løjpen hvor frokosten kan indtages i hyggelige bjælkerestauranter.
Rossfeld/Zinken er uden tvivl det familieområde som er mest sne sikkert i Berchtesgaden. Fire lifter trækker dig op til gode pister og der findes også en separat snowboardpiste samt mulighed for boardercross og funpark.
Heroppefra er der en utrolig flot udsigt over hele Berchtesgaden opland og man kan se helt til Salzburg.
Det kan klart anbefales at stille bilen i Oberau og så hoppe på bussen op til toppen af Rossfeld (bus er inkluderet i liftkortet) og nyde den lange nedfart tilbage til bilen om eftermiddagen. Fra Rossfeld er der mulighed for at stå på ski til Zinken som er beliggende lige på den anden side af Østrigske grænse. Her findes en stolelift og en del røde nedfarter. Disse 2 områder giver et par rigtig gode dage på ski.
Liftkortet der udleveres er et Key Card som er forsynet med en chip, hvilken betyder du ikke skal have det op af lommen hver gang du skal igennem en lift men blot have det på dig i venstre side af dit tøj. På liftkortet er der ”pant” og denne pant udgør 5 € pr liftkort. Disse bliver refunderet ved aflevering af liftkortet på afrejsedagen.
Liftkortet kan max. benyttes i 2 forskellige områder pr. dag. Liftkortet er personligt og må ikke overdrages til andre. Misbrug straffes!
De 6 områder liftkortet gælder til er: Jennerbahn, Obersalzberg, Götschen, Rossfeld, Zinken, Hochschwartzeck
Der findes i Berchtesgaden et stort lækkert badeland. Se mere her......
 
|
Byens højdebeliggenhed
600 m
|
Antal lifter ialt
31
|
Snekanoner
Ja
|
|
Højeste skiløb
1900 m
|
Kabinelifter
2
|
Skibus
Ja, mod betaling
|
|
Total pistelængde
50 km
|
Træklifter
22
|
Snowboard
Ja
|
|
Længste piste
5,6 km
|
Stolelifter
7
|
Halfpipe
Ja
|
|
Offpiste
Ja
|
Langrend
75 km
|
Quarterpipe
Ja
|
|